Osteopati handler om at optimere kroppens evne til at reparere sig selv. For at muskler, sener, knogler, nerver osv. skal kunne reparere sig selv, har de behov for god bevægelighed, godt nervesignal, god tilførsel af blod (arterielt), god drænering af blod (venøst) og god drænering af væske (lymfe). Osteopaten undersøger hvordan disse systemer fungerer for derved at finde årsagen til at generne/smerterne bliver ved med at være der, eller sagt på en anden måde hvorfor kroppen ikke er i stand til at reparere sig selv.
Derfor kan årsagen til vedvarende smerte findes et helt andet sted end der hvor smerten er. F.eks kan afklemning af ischias nerven give smerter i benet. Årsagen kan være at nerven bliver klemt i lænderyggen eller i balden og ikke at der er noget i vejen med selve benet. Et andet eksempel kunne være en person med astma som har vedvarende nakkesmerter.
Her kan årsagen til smerterne være at vejrtrækningsmusklerne i siden af nakken er på overarbejde for at afhjælpe astmaen. I det her tilfælde kan behandling af brystkassen og mellemgulvet afhjælpe vejrtrækningen og derved også nakkegenerne.
- ønsker du at læse mere om hvad osteopati er, klik på nedenstående link: http://www.danskeosteopater.dk/osteopati/hvad-er-osteopati/
Pris: Osteopatisk konsultation – 45.min – 350kr
Konsultationen udføres af Leif-Tore Gaustad, som er osteopatstuderende på 3.år ved IAO(International Academy of Osteopathie).

